Karin Alvtegen : Savnet
30. sep 2008 14:28, Christina
S A V N E T er Karin Alvtegens første roman. Det er ikke uden grund at hun fik Glasnøglen - Nordens fornemmeste pris for denne bog. Den er virkelig spændende, og den har en rigtig god skildring af personerne i bogen.
Sibylla, Savnets hovedperson, eksisterer sådan set ikke. I de sidste femten år har hun levet fuldstændig udenfor det etablerede samfund. Anonymt og upåagtet. Som en af Stockholms mange hjemløse overlever hun fra dag til dag, med alt hvad hun ejer og har i sin rygsæk. At skaffe sig til dagen og vejen kræver hendes energi i alle døgnets timer. Det hjælper hende til at holde tankerne væk fra det fortængte - fra den fortid der har forårsaget at hendes liv er blevet som det er. Så sker det som ikke må ske.En nat kommer hun til at befinde sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. En mand myrdes brutalt, og alt for mange spor tyder på, at det er Sibylla, der er den skyldige. Få dage senere findes endnu en mand myrdet på samme bestialske måde. I femten år har ingen bekymret sig om hende, men nu er hun pludselig Sveriges mest eftersøgte person.
Anna Grue : Judaskysset
30. sep 2008 14:23, Christina
I Anna Grues nyeste bog "Judaskysset" bliver Lauras efterskolelærer Ursula franarret sin lottomilliongevinst af sin flotte unge elsker Jakob. Laura overtaler sin far, Dan - den skaldede detektiv til at se på sagen.
Samtidig findes en ung fyr dræbt i et haveskur og snart står det klart for både Dan og kriminalpolitiet af de to sager hænger sammen.
På trods af politiets formaninger kan Dan ikke holde sig væk fra sagen, hvilket får fatale konsekvenser for både Dan og opklaringen af sagen.
Det er en spændende og velskrevet krimi. Dog mest til sofalæsning, da den ikke kræver man er top-fokuseret på bogens handling hele tiden. Det er lidt småt med personskildringerne, men ellers en god bog.
Håkan Nesser : En helt anden historie
15. sep 2008 14:07, Christina
E N H E L T A N D E N H I S T O R I E, er 2. bind i serien om vicekriminalkommisær Gunnar Barbarotti. Barbarotti skal på ferie med den 5 år yngre Marianne, men inden han er kørt fra sit hjem i byen Kymlinge får han dagens post stukket i hånden af postbuddet. Han modtager et anonymt brev om at et menneske vil blive myrdet.
Efter at have tørret sagen af på en kollega tror Barbarotti sig i fred resten af ferien. Men da liget af den nævnte mand i brevet dukker op, og da brevet var stilet til Barbarotti må han afkorte sin ferie og romancen med Marianne.
Efterhånden dukker der flere breve og flere lig op, men Barbarotti er på fuldstændig bar bund. Først da politiet modtager en dagbog fra brevskriveren om nogle sommerdage i Bretagne 2002 begynder tingene at hænge sammen.
Bogen har en velfungerende og meget gennemført plot, hvor man som læser er lige så meget på herrens mark som Barbarotti og hans politi-team. Dog synes jeg at slutningen halter en smule.
Hvilken detalje er det som krminalkommisæren fandt i dagbogen? Jeg kunne selvfølgelig læse tilbage, men da bogen allerede er på 500+ sider synes jeg at jeg havde læst nok. Og en egentlig konfrontation mellem politiet og morderen kommer der aldrig. Det kunne have været interessant at høre sagen fra morderens synspunkt. Og vigtigst - hvorfor stilede morderen brevene til lige netop Barbarotti?
Flammen & Citronen
12. sep 2008 18:38, Christina
F L A M M E N & C I T R O N E N er en seriøs, rørende og meget skræmmende film om modstandsbevægelsens aktioner. Men den viser også hvor svært det var under krigen at vide hvem der var ens venner og fjender.
Året er 1944. Imens resten af det velstående lands borgere skutter sig og håber, at krigen snart får ende, er modstandsfolkene 'Flammen' og 'Citronen' Holger Danske gruppens mest effektive våben. Ordrer til deres aktioner videregives fra højere hold af politichefen Aksel Winther.
Da Flammen beordres til at henrette sin kæreste, den smukke og gådefulde kurér Ketty, kommer han imidlertid i tvivl.
Med en stigende dusør på sit eget hoved frygter han nu hverken at kunne stole på Ketty eller nogen anden. I kampen for landets frihed er zonerne grå.
'Flammen & Citronen' er den dyreste dansksprogede filmsatsning nogensinde, og er baseret på virkelige hændelser og øjenvidneberetninger fra nogle af de personer, der har oplevet Bent Faurschou Hviid (Flammen) og Jørgen Haagen Schmith (Citronen) på allernærmeste hold.
Blå mænd
12. sep 2008 18:36, Christina
Filmen B L Å M Æ N D foregår på en genbrugsstation hvor de to ansatte Lotte og Dion konstant laver overspringshandlinger og gerne udsætter hvad der kan gøres i dag til næste år. Men da den arrogante IT-sælger, Jesper skal afsone samfundstjeneste og mod sin vilje bliver en del af fællesskabet er freden forbi.
Filmen er sjov, plat og lidt langt ude - plottet er set før, men på grund af sjove og rappe replikker kan man ikke lade være med at synes om både Martin Brygmann, Mia Lynne, Sidse Babett Knudsen, Mich Øgendahl, Troels Lyby og ikke mindst Thure Lindhardt.
Mamma Mia
12. sep 2008 18:28, Christina
For noget tid siden blev jeg med vold og magt slæbt med i biografen for at se filmatiseringen af Mamma Mia. Jeg havde ikke noget særlig forhold til hverken musicalen eller musikken. Jeg kender ABBA, og har hørt noget af deres musik, but that's it.
Jeg må sige: Jeg var imponeret. En flot, sød, romantisk og virkelig sjov film der er sluppet godt fra at filmatisere en musical.
For dem som ikke kender historien, handler det om den selvstændige, enlige mor Donna som ejer et lille hotel på en idyllisk, græsk ø og hendes livsglade datter Sophie som hun nu skal forsøge at give slip på.
Men Sophie mangler en far, der kan føre hende op ad kirkegulvet, så hun har i al hemmelighed inviteret tre andre gæster, alle mænd fra sin mors, tilbage til det Middelhavs paradis, de besøgte 20 år tidligere. I løbet af 24 kaotiske og magiske timer vil ny kærlighed blomstre og gamle romancer blusse op igen på denne frodige ø af muligheder.
Kandidaten
12. sep 2008 18:21, Christina
I går var vi i biografen og se "K A N D I D A T E N" - den sidste nye film med Nikolaj Lie Kaas.
Jeg var lidt skepsis ved at skulle se den. Danskerne plejer jo ikke at komme særlig godt fra det med krimier / thrillers. Som regel bliver det kun et halvlunkent plot som man har gennemskuet halvt inde i filmen - men ikke kandidaten. Den overraskede mig og kan helt sikkert anbefales.
Kandidaten handler om:
Advokat Jonas Bechmann der efter et afslag på drømmejobbet går på druk og vågner op med en ukendt og ikke mindst død kvinde ved siden af sig. Jonas er pludselig under anklage for mord, og han beslutter selv at efterforske sagen. En sag som måske har forbindelse til de mystiske omstændigheder omkring Jonas' fars død.
Inger Wolf : Sort sensommer
8. sep 2008 13:22, Christina
En lokal hundelufter finder liget af Anna Kiehl i skovkanten. Hun har en buket tørret skarntyde på brystet. Annas kæreste Christoffer, som har forbindelse til medicinalindustrien, er forsvundet nogle uger tidligere. Har det nogen forbindelse med Annas mord?
Bogen bærer præg af at det er Inger Wolfs debutroman, sproget er ikke hundrede procent korrekt og undervejs forekommer der forvirring i handlingen.
Plottet er set før, men hun formår at gøre historien spændende, og selvom jeg på et tidligt tidspunkt fandt ud af hvem morderen var, blev bogen alligevel spændende. Jeg endte faktisk med at føle medlidenhed med morderen. Hvor ofte sker det lige?
En ok debutroman der dog kan gøres bedre. Jeg tror jeg vil vove mig ud i hendes næste bog.
Stieg Larsson : Luftkastellet der blev sprængt
8. sep 2008 13:11, Christina
Så er triologien fuldendt!
Jeg har haft bogen stående på hylden i efterhånden mange måneder, kredset om den og har nu endelig fået den læst. Jeg vidste på forhånd at det ville blive den sidste bog fra Larsson og ville derfor også gerne gemme den lidt. Nu er den læst - og whao hvilken afslutning.
Stieg Larsson behøves næppe nogen præsentation - jeg kan kun sige, hvis du ikke har læst de 3 bøger, så kom bare i gang. Du vil ikke fortryde det. De er så genialt gennemførte at der næsten ikke findes ord for det.
Nu ser jeg bare frem til filmen i biografen og tvserierne som bliver vist inden for de næste par år. :-)

