Anna Grue : Judaskysset
30. sep 2008 14:23, Christina
I Anna Grues nyeste bog "Judaskysset" bliver Lauras efterskolelærer Ursula franarret sin lottomilliongevinst af sin flotte unge elsker Jakob. Laura overtaler sin far, Dan - den skaldede detektiv til at se på sagen.
Samtidig findes en ung fyr dræbt i et haveskur og snart står det klart for både Dan og kriminalpolitiet af de to sager hænger sammen.
På trods af politiets formaninger kan Dan ikke holde sig væk fra sagen, hvilket får fatale konsekvenser for både Dan og opklaringen af sagen.
Det er en spændende og velskrevet krimi. Dog mest til sofalæsning, da den ikke kræver man er top-fokuseret på bogens handling hele tiden. Det er lidt småt med personskildringerne, men ellers en god bog.
Så er bog nr. 2 af Anna Grue blevet læst. Den er bedre end hendes debutroman "noget for noget", men ikke den bedste krimi jeg har læst. Jeg vil dog sige at det lover godt for Anna Grue. Et par bøger mere, så tror jeg at hun har fundet sin skrivestil, og vil komme med nogle pragtfulde krimier.
"Noget for noget" er Anna Grues debutroman. Det er en blanding mellem en chicklit og en krimi. En femikrimi, måske?
